Sommerferie Camps

  • Dato: 29 April 2016
  • Af: KFUM

 

KFUMs Tennisklub tilbyder denne sommer to sommertræningslejre, begge placeret i sommerferien.

I Uge 26 holder vi vores egen klub-camp, mens vi i Uge 27, i samarbejde med DGI, holder DGI TennisCamp.

KFUM Camp - Uge 26
I første uge af sommerferien afholder vi KFUM Camp 2016.
Tennis og hygge med klub-kammeraterne fra 10.00-15.00 fra mandag til fredag.

Der vil være masser træning – lege og konkurrencer hele ugen.
Alle deltagere der har meldt sig inden den 1.juni vil modtage en t-shirt.

Medbring din egen frokost hver dag, vi holder pause mellem 12.00 og 13.00

Du får 20 timers komprimeret tennis på en uge med alle dine kammerater og KFUM Tennisklubs dygtige trænere, det må du bare ikke gå glip af.

Pris for KFUM medlemmer er kr. 1.000,00
Pris for IKKE KFUM medlemmer er kr. 1.200,00

Tilmelding senest den 1.juni klubmodulet:
http://kfum-tennis.klub-modul.dk for medlemmer, mens ikke medlemmer skal tilmelde sig via mail thomas@kfum-tennis.dk

 

DGI Tennis Camp i KFUM i Uge 27
HVORNÅR: 4. jul kl. 09:00 - 8. jul 2016 kl. 16:30
HVEM: Alle fra 6 - 18 år. Begynder, letøvede, øvede

Bliv en bedre spiller og få nye venner!
I løbet af 5 dage vil du sammen med de dygtige trænere komme rundt om alle tennisspillets aspekter – både teknisk og taktisk træning på dit niveau, mentaltræning der lærer dig at holde hovedet koldt, samt fysisk træning på den sjove måde.
Derudover vil der være en masse spil og lege der skærper dine tennisevner!

Det er muligt at tilmelde sig en aktivitetsordning om eftermiddagen.

Pris: Kl. 09.00-13.00: kr. 900,00 (inkl. T-shirt og drikkedunk)

Pris: Kl. 09.00-16.30: kr. 1.200,00 (inkl. T-shirt, drikkedunk og aktivitetsordning)

Medbring: Tennisketsjer (hvis du har en), udendørs tennissko (sportssko uden for meget mønster på sålen), udendørs sportstøj og en god madpakke.

Tilmelding og betaling sker direkte til DGI:
http://www.dgi.dk/tennis/arrangementer/201618806006