Elitedivisionen venter

  • Dato: 3 September 2017
  • Af: KFUM

 

Lørdag skete det man næsten ikke turde håbe på. KFUM's herrer i 1.division, besejrede Birkerød i playoff kamp til Elitedivisionen 2018 med 5-1. Det betyder at holdet både indendørs og udendørs er repræsenteret i den bedste række.

Oveni det vandt 2. holdet Københavnsserien suverænt, og rykker op i 2.division med både damerne og herrerne. 3. holdet overtager den ledige plads i Københavnsserien, efter oprykning fra serie 1. 

Det har været en forrygende udendørssæson 2017. Tillykke til alle holdene, oprykkere og alle andre for at repræsentere KFUM så flot som I har gjort.

Lørdag den 7. oktober fejrer vi alle holdene - men også supporters og andre medlemmer er velkomne, mere information følger snart.