Onsdag den 24.februar 2016 kl. 19.00.
Deltagere:
René Thor Olsen, René Bube, NN, Andreas Hansen, Jonas Bruun, Karin Nielsen, Jørgen Østergaard, Ebba Østerlin, Eva Sehested Jensen, Bjørn Schmidt, Jeppe Friborg, Thomas Skouboe og Peter Poulsen
Dagsorden:
A. Valg af dirigent
B. Formandens beretning
C. Fremlæggelse af regnskabet 2015 til godkendelse (bilag 2)
D. Behandling af indkomne forslag
1. Bestyrelsen foreslår ændringer til ”Love for KFUMs Tennisklub” (se nedenstående) med udgangspunkt i bilag 1 ”Forslag til ny organisationsstruktur”.
E. Valg af bestyrelse
1. Valg af formand (Andreas Hansen ikke villig til genvalg)
2. Valg af sekretær (Peter Poulsen ikke til genvalg – sekretærposten udgår ved vedtagelse af D.1.)
3. Valg af menigt medlem (Karin Nielsen villig til genvalg)
F. Valg af udvalgsmedlemmer (ændres til valg af repræsentanter ved vedtagelse af D1.)
1. Valg til aktivitetsudvalg
2. Valg til seniorudvalg
3. Valg til juniorudvalg
4. Valg til kommunikationsudvalg
G. Valg af revisor (Peter Arildsen villig til genvalg)
Ad. D.1.:
Der foreslås ændret følgende ændringer
Ændres til
–
§ 9 Udvalg
Stk.1. Der nedsættes følgende udvalg: Senior-, aktivitets-, ungdoms- og kommunikationsudvalg.
Hvert udvalg vælger en formand, som indtræder i bestyrelsen
Stk.2 Udvalgene består af formand og et eller flere medlemmer.
Stk. 3. Udvalgene foretager selv den indbyrdes fordeling af opgaverne.
Ændres til
§ 9 Repræsentanter
Stk. 1. Der nedsættes følgende repræsentantskaber: Forældre-, spiller-, og medlemsrepræsentant. Repræsentanterne indtræder i bestyrelsen.
–
§ 10 Tegningsret stk. 1
Klubben forpligtes ved underskrift af formanden/næstformanden og kasserer i forening.
Ved køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog en generalforsamlingsbeslutning.
Den overstregede tekst udgår
–
§11 Ordinær generalforsamling stk. 4
Dagsordenen skal indeholde følgende:
a. Valg af dirigent.
b. Aflæggelse af beretning for det forløbne år.
c. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
d. Behandling af indkomne forslag.
e. Nyvalg efter afgående bestyrelsesmedlemmer.
f. Valg af udvalgsmedlemmer.
g. Valg af revisor.
h. Eventuelt.
f. ændres til
f. Valg af repræsentanter
§11 Ordinær generalforsamling stk. 5
Forslag, der ønskes behandlet på en generalforsamling, må enten være stillet af bestyrelsen eller af et medlem og være formanden eller næstformanden skriftligt i hænde senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse.
Den overstregede tekst udgår
–
§ 14 Adgang – stemmeret – valgbarhed stk. 4.
Følgende bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen:
Det lige år vælges formand, sekretær og menigt medlem;
Det ulige år vælges næstformand og kasserer.
Den overstregede tekst udgår
–
§ 14 Adgang – stemmeret – valgbarhed stk. 5
Repræsentanter vælges for 1 år ad gangen
Den angivne tekst tilføjes
–
§15 Beslutningsdygtighed og afstemningsregler stk. 4
I tilfælde af stemmelighed ved valg til bestyrelse og udvalg foretages omvalg mellem de pågældende. Opnås der herved ingen afgørelse, foretages lodtrækning.
Ændres til
I tilfælde af stemmelighed ved valg til bestyrelse og repræsentanter foretages omvalg mellem de pågældende. Opnås der herved ingen afgørelse, foretages lodtrækning.
–
§ 16 Supplering
Afgår et af generalforsamlingen valgt bestyrelsesmedlem eller udvalgsmedlem i årets løb, supplerer bestyrelsen eller udvalgene sig selv.
Ændres til
Afgår et af generalforsamlingen valgt bestyrelsesmedlem eller en repræsentant i årets løb, supplerer bestyrelsen eller repræsentanterne sig selv.
–
§ 19 Regnskab og revision
Årsregnskabet, der revideres af en generalforsamlingsvalgt revisor og den af KFUM Centralforeningens bestyrelse udpegede revisor, skal være forelagt klubbens bestyrelse i revideret stand senest 14 dage før afholdelsen af den ordinære generalforsamling.
Regnskabet skal være underskrevet af formanden og kassereren.
Den overstregede tekst udgår
–
Ad A. Valg af dirigent
Peter Poulsen (PP) blev valgt som dirigent uden modkandidater og takkede for valget.
Ad B. Formandens beretning
Formanden (APH) aflagde sin beretning, der efterfølgende blev godkendt.
Der blev stillet spørgsmål undervejs, og dem der gav grund til handling er behandlet i referatet under eventuelt.
Ad. C. Fremlæggelse af regnskabet 2015 til godkendelse
Klubbens administrator og kasserer fremlagde regnskabet, der efterfølgende blev godkendt.
Ad. D. Behandling af indkomne forslag
PP og APH redegjorde for bestyrelsens ændringsforslag til ”Love for KFUMs Tennisklub” (se ovenfor) med udgangspunkt i indkaldelsens bilag 1 ”Forslag til ny organisationsstruktur”.
Forslag og ændringsforslag blev debatteret og efterfølgende bragt til afstemning, hvorefter det blev enstemmigt godkendt.
Ad. E. Valg af bestyrelse
Bestyrelsen indstillede Charlotte Bender til formand for klubben, hvilket blev godkendt af generalforsamlingen.
Sekretærposten udgår grundet vedtagelse af D.1. og de tidligere arbejdsopgaver, der tilfaldt denne post, fordeles blandt de øvrige bestyrelsesposter.
Karin Nielsen blev valgt til mening medlem.
Ad. F. Valg af udvalgsmedlemmer
Med udgangspunkt i vedtagelse af D.1. blev følgende valgt til bestyrelsen under dette punkt.
• Forældrerepræsentat: Jeppe Friborg
• Medlemsrepræsentant: Ebba Østerlin
• Spillerrepræsentant: Mia Theilmann
Ad G. Valg af revisor
Peter Arildsen blev valgt som foreningens revisor.
Ad H. Eventuelt
Der blev primært debatteret den nye foreningsstruktur, mens følgende emner adskilte sig herfra:
• Der blev udtrykt ønske om referater fra bestyrelsesmøder lægges på nettet.
• Bookingsystemet er af ringere kvalitet end den tidligere løsning fra Globus Data både udseende og funktionalitet.
Der blev foreslået at kigge på at gå tilbage til den tidligere løsning.
Generalforsamlingen blev afsluttet kl. 20.00.
Peter Poulsen, København, marts 2016