Generalforsamling 2022

Hermed indkaldes til:

Ordinær generalforsamling 2022.

I KFUM Tennis tirsdag d. 22.februar 2022 kl. 19.00 i “Huset”, Nøkkerosevej 25, 2400 København NV.

Dagsorden:
A. Valg af dirigent og referent.

B. Formandens beretning.

C. Fremlæggelse af regnskab 2021 til godkendelse (se bilag).

D. Behandling af indkomne forslag.
(Sendes ifølge vedtægterne til formanden senest otte dage før generalforsamlingen).

D 1: Bestyrelsen foreslår:
At klubbens formål i paragraf to i vedtægterne ændres.
I dag lyder formuleringen:
”Klubbens formål er at fremme interessen for tennis blandt Storkøbenhavns ungdom.”

Bestyrelsen foreslår denne nye formulering:
”Klubbens formål er at udbyde tennis og tennistræning til alle.
Formålet er desuden at skabe rammer for et velfungerende fællesskab og socialt liv, der styrker medlemmernes lyst til at engagere sig og tage medansvar for klubben.”

D2: Bestyrelsen foreslår:
At paragraf 8 styk 1 ændres, så der fremover ikke er et ’menigt medlem’ af bestyrelsen, hvilket betyder, at bestyrelsen reduceres fra seks til fem medlemmer.
Den nye formulering vil dermed være:
”Klubben ledes af en bestyrelse bestående af:
Formand, kasserer samt en forældrerepræsentant, en medlemsrepræsentant og en spillerrepræsentant.”

E. Valg til bestyrelsen.

F. Valg af repræsentanter til bestyrelsen.
Medlemsrepræsentant og forældrerepræsentant er på valg.
Jeppe Friborg (forældrerepræsentant) udtræder.
Bestyrelsen foreslår Maiken Borup-Mikkelsen som hans afløser.

Karin Nielsen (menigt medlem) har valgt at udtræde.
Hun erstattes ikke, såfremt ændringen af vedtægternes paragraf 8 styk 1 vedtages.

Andre forslag til bestyrelsesmedlemmer kan stilles af ethvert stemmeberettiget medlem.

G. Valg af revisor.

H. Eventuelt.
(Herunder orientering første sæson med egen tennishal).

Bilag:
Indkaldelse
Regnskab 2021

Bestyrelsen, København, februar 2022.